Stampe-Terkildsen

Mød Dan

Profil

Retssager og voldgift herunder gennemførelse af internationale sager på engelsk. 

Dan er udover sit arbejde som advokat ofte voldgiftsdommer i danske og internationale kommercielle tvister. Han har endvidere fungeret som ekspertvidne vedrørende dansk ret i udenlandske retssager overvejende i USA.

Artikler
Kroniker
Podcast

CV

Nuværende stilling

Partner hos Magnusson Denmark Advokatpartnerselskab, Bredgade 30, 1260 København.

Mail:  dat@magnussonlaw.com

Mobil +45 28 11 95 13

Tidligere stillinger

  • Fuldmægtig i justitsministeriet 1987-1990. 
  • Advokat hos Kammeradvokaten 1990-1993.
  • Advokat i Advokatfirmaet Pedersen & Jantzen 1993-1997.
  • Advokat og partner i det engelske advokatfirma Osborne Clarke 1997-2006. 
  • Partner og stifter af DANDERS & MORE 2006-2017.
  • Partner hos Lundgrens Advokatpartnerselskab 2018-2023.

Medlemskaber



  • Medlem af den internationale advokatorganisation International Bar Association (”IBA”).
  • Medlem af Højesteretsskranken.

Bestyrelsesposter

  • Ropenhagen A/S
  • Danish Contract Production ApS
  • Enstall ApS
  • KommPress A/S
  • Fonden af 1870
  • Fonden til fremme af klinisk cancerforskning
  • George og Johanne Harders Legat
  • Martha og Hans Damgaards Fond
  • Jørgen og Karen Marie Gronemanns Fond

Andre nuværende og tidligere erhverv

  • Æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub på Københavns Universitet. 
  • Ekstern lektor i Obligationsret på Københavns Universitet fra 1990-2008.
  • Ekstern lektor i ”International Commercial Arbitration” på Københavns Universitet 2011-2016. 
  • Ekstern lektor i ”International Commercial Law” på CBS 2016-2020.
  • Medlem af Hovedbestyrelsen i Det Konservative Folkeparti 1984-2000. 
  • Formand for Det Konservative Folkeparti i København 1991-2000.

Presse

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

IBA i Mexico på trapperne: Flere lader urene blive hjemme

Undgå jakkesættet og tag jeres officielle adgangskort af, lyder det i sikkerhedsbrief fra arrangører forud for advokatkonference i Mexico City. Danske advokater er dog mindre bekymrede.

AF IDA KRAMHØFT JENSEN

  1. september 2024kl. 11.10

”Jeg har hverken taget ure eller smykker med – selv vielsesringen har jeg ladt blive hjemme”.

Sådan lyder det fra Dan Stampe-Terkildsen, partner hos Magnusson, da AdvokatWatch fanger ham over telefon i metroen mod Københavns Lufthavn en route til Mexico City, hvor IBA’s, International Bar Association, årlige hovedkonference skydes i gang søndag.

Her skal mange tusinde advokater, jurister og andre fra branchen – herunder de danske – igen i år bruge en uge på at trykke næver, tale forretning, overvære officielle IBA-oplæg og nurse netværket.

Således har Magnusson-partneren taget stilling til nogle af de sikkerhedsmæssige udfordringer, der kan opstå i den mellemamerikanske værtshovedstad, hvor Udenrigsministeriet anbefaler at være ekstra forsigtig.

”Tyverier, røverier og voldelige overfald er udbredt i Mexico. Du bør undgå at have dyre smykker og andre ting af høj værdi eller mange penge på dig,” står der i den aktuelle vurdering i forbindelse med rejser til landet.

Vurderingen fra myndighederne er dog også, at de fleste danskere rejser i landet uden problemer, og det forventer Dan Stampe-Terkildsen også at gøre.

”Jeg er ikke bekymret. En af mine mexicanske venner har tidligere sagt til mig, at han kun er blevet overfaldet én gang, og det var i London,” siger han.

Af med jakkesættet

Det er dog ikke alle, der deler Dan Stampe-Terkildsens ro omkring den forestående konference, der strækker sig fra søndag 15. september til fredag 20. september med hovesæde i konferencecenteret Centro Citibanamex i den vestlige del af millionbyen.

Fra konferencens arrangør, IBA, kom der kort før afgang mod Mexico en mail til alle deltagere, hvor det blandt andet bliver specificeret, at man ikke bør praje en taxi på gaden, men holde sig til transportservicen Uber, ikke hæve penge alene og en opfordring til at holde ørene fri for høretelefoner for at skærpe opmærksomheden.

”Vi anbefaler ikke, at man bærer jakkesæt på konferencen og bær ikke dit deltagerskilt på gaden,” lyder opfordringen blandt andet i mailen.

Det bliver således et anderledes bybillede end i Paris til sidste års konference, hvor jakkesæt og deltagerskilte nærmest kom i ufravigelige par og kunne ses på fortovscaféer, restauranter og på metrostationer omkring i den franske hovedstad.

Når man vælger et værtsland, så afvejer IBA jo en lang række ting, herunder sikkerhed overfor organisationens formål.

 

Lise Lotte Hjerrild, hovedbestyrelsesmedlem i IBA og partner hos Horten

Dan Stampe-Terkildsen har dog pakket jakkesættet, men vurderer fra arrangement til arrangement, hvilken dresscode der giver mening til konferencen.

Kufferten bliver ikke fyldt til randen med jakkesæt, ligesom de dyre ure holdes på dansk grund, lyder det også fra flere advokater, AdvokatWatch har talt med. Hos Plesner og Poul Schmith/Kammeradvokaten slipper man dog ikke den sædvanlige uniform helt.

”Vi kan ikke helt undvære jakkesættene, så dem tager vi med, men under transport og deslige bliver det mere casual,” siger Poul Schmith-partner Ronnie Kandler.

Hos statens foretrukne advokat har man med hensyn til sikkerhed som noget ekstraordinært indhentet vejledning og guidelines fra et privat sikkerhedsfirma, oplyser advokaten.

I tråd med mission

Årets hovedtema for konferencen er opretholdelse af retsstatsprincippet og de fordele, det har for samfundet og økonomien. Demokrati, ligestilling og menneskerettigheder er ligeledes højt på den officielle agenda.

Lise Lotte Hjerrild, der er hovedbestyrelsesmedlem i IBA og partner hos Horten, er som sædvanlig også klar til en flyvetur over Atlanten, og hun mener, at valget af Mexico som værtsland går godt i spænd med IBA’s overordnede mål.

”IBA’s mission er at implementere og opretholde rule of law i forskellige deler af verden. Visse dele af Sydamerika har udfordringer på det område, så jeg forventer, at emnet vil fylde en del på konferencen,” siger Lise Lotte Hjerrild.

Aktuelt har der været opstand i Mexico City, da tusindvis af mexicanere i sidste uge gik på gaden i hovedstaden, hvor de demonstrerede mod et forslag om en omstridt retsreform i landet.

Jeg tror, man kan sige, at der er mange, som ikke kommer.

Dan Stampe-Terkildsen, partner hos Magnusson



Den er efterfølgende blevet godkendt, hvilket betyder, at politikere og vælgere får langt større indflydelse på udnævnelse af dommere. Demonstranter trængte i den forbindelse ind i senatet for at stoppe afstemningen.

Bølgerne går således højt disse dage i hovedstaden, der i forvejen kæmper med kriminalitet. Men det til trods burde man ikke have fravalgt Mexico som vært ved IBA, mener Lise Lotte Hjerrild.

”Der er en grund til, at den årlige konference flytter rundt, og når man vælger et værtsland, så afvejer IBA jo en lang række ting, herunder sikkerhed, over for organisationens formål. Man skal selvfølgelig tænke sig om, men jeg er personligt tryg ved Mexico City som værtsby,” siger hun.

Forventer mindre fremmøde

Både uroen i landet og den for europæerne lange flyvetur virker ifølge flere af de danske advokater til at holde nogle af kollegerne væk fra årets konference.

”Jeg tænker, det bliver en rigtig fin konference – måske med lidt færre deltagere fra Europa. Jeg kunne forstå, at nogle få advokatfirmaer ikke dukker op dels på grund af nogle sikkerhedsmæssige udfordringer, men også af logistiske årsager,” siger Ronnie Kandler fra Kammeradvokaten.

Den potentielt mindre repræsentation fra de europæiske aktører kommer dog ikke bag på den garvede IBA-gænger Dan Stampe-Terkildsen, der fremhæver konferencen i Sydney tilbage i 2017.

”Jeg tror, man kan sige, at der er mange, som ikke kommer. Det handler nødvendigvis ikke kun om sikkerhed, men også konferences lokation. I Sydney var der eksempelvis også kun cirka halvdelen repræsenteret,” siger han.

Hvorom alting er, kommer snakken den næste uges tid til at gå blandt de mange deltagende til verdens største juridiske konference.

AdvokatWatch tager til Mexico City for at dække IBA-konferencen. Journalist Ida Kramhøft kan kontaktes på +45 31750071 og på mail ikj@advokatwatch.dk.



Presse

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.